Muskler

Mennesket har forskellige typer muskler, som gør, at vi kan bevæge kropsdele og organer. I alt mere end 600. Men hvad er en muskel egentlig, og hvad er muskler opbygget af?

Viljestyrede og uviljestyrede muskler

Der kan skelnes mellem viljestyrede og uviljestyrede muskler. De viljestyrede muskler omfatter skeletmusklerne. Dem kan vi spænde bevidst, så vi kan bevæge eller stabilisere led. For uviljestyrede muskler gælder det ikke. Eksempler på uviljestyrede muskler er musklerne i mave og tarme. Hjertemusklen er også en uviljestyret muskel.

Skeletmuskler

Inden for fysioterapi er især skeletmuskler vigtige. De gør det muligt at udføre daglige aktiviteter som at gå, husholdningsopgaver og sport. De hjælper også med at holde en bestemt kropsholdning i længere tid.

En skeletmuskel er opbygget af et stort antal muskelfibre, der løber fra den ene sene til den anden. De sarkomerer inde i en muskelfiber kan glide ind over hinanden og derved forkorte sig. Dette sker, når vi spænder en muskel. En spændt muskel bliver derfor tykkere. Jo mere kraft en muskel udvikler, jo flere muskelfibre glider ind over hinanden. Når musklen slapper af, glider muskelfibrene fra hinanden igen, og den bliver længere og slankere.

I musklen ligger der også blodkar, som sørger for, at musklen får tilstrækkeligt ilt og næringsstoffer. Derudover sørger nerveenderne for, at musklen får signal til at spænde eller slappe af.

Musklernes bindevæv

Flere lag stærkt bindevæv holder muskelfibrene sammen. Disse lag er:

• Det endomysium, som omgiver hver enkelt muskelfiber.
• Det perimysium, som omgiver et bundt muskelfibre.
• Det epimysium, som omgiver hele musklen.

Alt musklens bindevæv samles ved musklens ender og danner senerne.

Typer af muskelfibre

Selv om muskler ved første øjekast kan ligne hinanden, kan der skelnes mellem forskellige typer muskelfibre. Der findes f.eks. muskler, der skal have god udholdenhed, fordi de belastes i lang tid. Dette er de type I-fibre. Muskler, der er mere kraftfulde og eksplosive, består af type IIb-fibre. Det type IIa ligger et sted imellem.

Der findes som regel en blanding af fibertyper. Forholdet mellem disse muskelfibre varierer fra person til person. Sammensætningen afhænger bl.a. af musklen, træningstilstand og genetiske faktorer.

Muskler får ofte deres navn efter f.eks. deres funktion, placering, længde eller form. Disse navne angives som regel på latin.