Anatomi af knoglerne

Kroppen har hele 206 knogler, som tilsammen udgør skelettet. De giver kroppen form og styrke, er tilhæftningssteder for sener og beskytter de indre organer.

Forskellige typer knogler

Knogler kaldes også ben. De kan opdeles i fire kategorier:

• Lange og korte rørknogler. Rørknogler består af en midterdel (skaftet) og to bredere ender. Disse ender danner hovedet eller skålen i et led. Et eksempel på en lang rørknogle er skinnebenet. Fingrene er eksempler på korte rørknogler.
• Flade knogler. Det er flade knogler som f.eks. skulderbladet eller kraniet.
• Sesamknogler. Disse ligger i en sene, som f.eks. knæskallen.
• Uregelmæssige knogler. Det er knogler, der har mange forskellige ledflader eller fremspring. Tænk på ryghvirvlerne eller hånd- og fodrodsknoglerne.

Kontinuerlig opbygning og nedbrydning af knoglevæv

Knogler består primært af mineraler, proteiner og vand. En knogle er hele tiden i gang med at blive nedbrudt og bygget op igen. Det sker med osteoblaster, de knogledannende celler, og osteoklaster, som fjerner gammelt eller beskadiget knogle.

I ung alder opbygger kroppen mere knogle, end den nedbryder. Det skal den også, for ved fødslen består størstedelen af knoglerne endnu af brusk. Knoglerne bliver længere og hårdere, indtil de har nået topknoglemasse. Knoglerne er da fuldt udvoksede, har størst masse og er stærkest. Det sker omkring 30-årsalderen.

Herefter får nedbrydningen langsomt men sikkert overtaget. Knoglernes kvalitet og styrke falder. En følge heraf er knogleskørhed. Knoglerne bliver mere skrøbelige og kan lettere brække. Sunde knogler afhænger af følgende faktorer:

• Arvelig disposition.
• Sund og varieret kost.
• Regelmæssig fysisk aktivitet (læs også om stærkere knogler gennem sport og styrketræning).
• Få stress, da stress hæmmer optagelsen af næringsstoffer.
• Tilstrækkeligt sollys til dannelse af D-vitamin.

Knoglen udefra og ind

Fra ydersiden og ind er knoglen opbygget i flere lag. Ydersiden er omgivet af en knoglehinde med mange nervefibre. Derfor gør det så ondt, når du f.eks. slår skinnebenet. Lige under ligger et kompakt, hårdt knogelag.

En knogle er ikke helt massiv. Indeni er den fyldt med svampet knoglevæv med små hulrum, hvilket får den til at se 'luftig' ud, marvhulen. Her findes knoglemarven. Der er to typer knoglemarv:

• Rød knoglemarv: Knogler er fra fødslen fyldt med rød marv. Rød knoglemarv danner nye røde blodlegemer til ilttransport, hvide blodlegemer til immunforsvar og blodplader for at få blodet til at størkne.
• Gul knoglemarv: Senere i livet forsvinder en stor del af den røde marv og omdannes til gul marv. Her er der især oplagret fedtsyrer. På steder som lårben, ryghvirvler, ribben og hofteknogler forbliver den røde marv dog til stede.

Knoglen fra top til bund

Også fra top til bund kan man i en lang rørknogle skelne forskellige dele:

• Epifyse: Ved enden ligger epifysen. Den sørger for, at ledbrusken får tilstrækkelig næring.
• Metafyse: Knogler vokser ud fra metafysen, som ligger under epifysen.
• Diafyse: I knoglens skaft ligger diafysen, hvor marvhulen sørger for dannelsen af nye blodceller.