Anatomi af låret

Låret inddeles i forside, bagside, yderside og inderside. I hvert plan ligger der muskler med forskellige funktioner. Derudover løber der også blodkar og nerver her, som forsyner og styrer musklerne.
​​​​​

Knoglerne i låret

I låret ligger lårbenet, femur. Det er en lang knogle med øverst et stort, rundt hoved, der sammen med bækkenets skål danner hofteleddet.

Nederst består lårbenet af to halvrunde ledflader, der hviler på skinnebenet og sammen danner knæleddet.

Så er der knæskallen, patella. Den er indvævet i knæstrækkernes sene. Under bøjning og strækning af knæet glider knæskallen i en slags fure på lårbenet. Dette er patellofemoralleddet.

Knæstrækkerne

Forsiden af låret er i vid udstrækning dækket af de muskler, der strækker knæet. Denne muskelgruppe kaldes musculus quadriceps femoris, hvilket betyder den firehovede lårmuskel. Denne betegnelse er ikke helt korrekt. For nogle år siden blev der nemlig opdaget en femte muskel. Den ligger godt gemt mellem de andre dele. Quadriceps består således af følgende fem muskler:

• Rectus femoris
• Vastus intermedius
• Tensor vastus intermedius
• Vastus lateralis
• Vastus medialis

Selv om disse muskler alle begynder forskellige steder, ender de fleste samme sted. De fæstner på knæskallen, som fungerer som en slags løftestang og gør strækningen lettere. Under knæskallen løber patellarsenen videre til skinnebenet. Dette gør quadriceps til en kraftig knæstrækker.

Rectus femoris er den eneste muskel i quadriceps, der fæstner på bækkenet. Derfor hjælper denne muskel også med at bøje hofteleddet. De øvrige muskler har udspring på låret.

Skræddermusklen

Diagonalt over låret løber kroppens længste muskel, skræddermusklen (sartorius). Denne slanke muskel begynder på ydersiden af bækkenet og går derefter skråt ned mod indersiden af knæet. Fordi den er maksimalt spændt i skrædderstilling, kaldes den skræddermusklen. Noget mod midten af denne muskel ligger lårarterien. Her kan man hos mange mærke pulsen.

Skræddermusklen ender lige under knæleddet. På samme sted mødes yderligere to sener. Det er senerne fra semitendinosus og gracilis. Dette sted ligner derfor en slags gåsefod, pes anserinus.

Knæbøjerne

På bagsiden af låret ligger knæbøjerne (hamstrings). De sørger hovedsageligt for bøjning af knæet og rotation af underbenet.
Denne muskelgruppe består af tre muskler:

• Biceps femoris
• Semimembranosus
• Semitendinosus

Biceps femoris består selv af to muskelbuger. Et langt hoved, der fæstner på sædeknuden, og et kort hoved, der har udspring på lårbenet. De ender i en fælles sene på lægbenet.

Den store bensnerve

Over bagsiden af låret løber den store bensnerve (nervus ischiadicus). Det er en tyk og lang nerve, der kommer fra lænden og styrer musklerne i ben og fod.

Musklerne på indersiden af låret

På indersiden af låret findes adduktorerne. De fører primært låret indad og er bl.a. aktive ved sparkebevægelser. Disse muskler begynder i lysken og stråler ud mod lårbenet og skinnebenet. Der findes korte og længere adduktormuskler. Det drejer sig om følgende muskler:

• Pectineus
• Adductor longus
• Adductor brevis
• Adductor magnus
• Gracilis

Senepladen på ydersiden af låret

På ydersiden af låret - ud for hoften - findes en kort muskel med en meget lang og bred seneplade, der dækker hele lårets yderside (tensor fascia latae). Det er één af de muskler, der løfter benet udad ved spænding.