Brækket hånd

Denne artikel beskriver, hvordan et brud i håndrodsknoglerne eller mellemhåndsknoglerne opstår, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Hånden består af tre dele. Fra håndleddet er der først otte håndrodsknogler (carpalia), efterfulgt af fem mellemhåndsknogler (metacarpalia) og som det sidste de fem fingre (phalanges). En brækket hånd er et brud i en eller flere håndrodsknogler eller mellemhåndsknogler. Der findes også en artikel om brækkede fingre.

Hvordan opstår en brækket hånd?

Et fald på den strakte hånd er næsten altid årsagen til et brud i en håndrodsknogle. I denne situation er det som regel den bådformede knogle (os scaphoideum), der brækker.

Et brud i en mellemhåndsknogle er oftere resultatet af et hårdt slag på eller med hånden. Enden af den femte mellemhåndsknogle – knoglen, der fører til lillefingeren – er oftest brækket. Dette brud er ofte en følge af et hårdt knytnæveslag mod et hårdt objekt som en dør eller mur. En anden betegnelse er derfor en 'bokserfraktur'.

En anden mulig årsag er forringet knoglekvalitet som følge af osteoporose (knogleskørhed) eller knoglekræft. Kvaliteten af knoglevævet falder, hvilket gør knogler lettere at brække.

Kendetegn ved en brækket hånd

Kendetegn ved et brud i en eller flere mellemhåndsknogler er:

• Skarp (tryk)smerte.
• Lokal hævelse.
• Mulig deformitet, der ses som en nedsunken kno eller forkortet finger.
• Mere smerte ved bevægelser af fingeren eller ved at knytte næven.

En brækket håndrodsknogle giver som regel (tryk)smerte og lokal hævelse eller blå mærker i nærheden af bruddet. Hvilken håndrodsknogle der præcis er brækket, bestemmer de øvrige symptomer. Ved en scaphoidfraktur er for eksempel bevægelser med tommelfinger og håndled også smertefulde.

Hvordan stilles diagnosen brækket hånd?

Lægen eller fysioterapeuten vil efter patientens sygehistorie foretage en klinisk undersøgelse. Hånden undersøges og kontrolleres for deformitet, hævelse eller misfarvning. Derefter testes håndens bevægelighed og muskelstyrke.

Test for aksekompressionssmerte udføres ved knoglebrud i hånd eller fingre. Her trykker lægen forsigtigt fingrene én efter én i retning mod hånden. Ved et brud i en mellemhåndsknogle eller håndrodsknogle giver denne test straks en stigning i smerte.

For at undersøge bruddets alvor nærmere laves der på hospitalet røntgenbilleder. Disse billeder viser knoglestykkerne fra forskellige retninger. Hvis lægen finder det nødvendigt, bestilles også en knoglescanning. Denne scanning giver mere klarhed over knoglekvaliteten.

Behandling af en brækket hånd

Ved en brækket hånd er der to mulige behandlinger: med eller uden operation. Hvor det er muligt, vælger en kirurg at undlade at operere.

En konservativ behandling, altså uden operation, begynder som regel med en gipsperiode på 3 til 4 uger. Efter gipsperioden starter genoptræningen med fysioterapi.

Bevægelighed, styrke og funktion af hånden skal trænes. Det kan tage flere måneder, før hånden er helt genoprettet.

I tilfælde af et åbent brud, hvor et knoglestykke stikker gennem huden, er en operation nødvendig. En anden grund til alligevel at udføre en operation er et brud, hvor knoglestykkerne er forskudt. Hvis bruddet under gipsperioden heler utilstrækkeligt eller i en forkert stilling, vil der også blive foretaget en operation. Under operationen fikserer kirurgen knogledelene i den rigtige stilling med metalpinde eller skruer og en plade.

Det videre forløb efter en operation er det samme som efter en gipsperiode. Forskellen er, at helingstiden efter en operation i gennemsnit er længere, i nogle tilfælde endda op til et år efter operationen.