Brækket ankel

En brækket ankel er et helt eller delvist brud på en knogle på den ene eller begge sider af anklen. Kendetegn på en brækket ankel er blandt andet smerter, hævelse og manglende evne til at gå på det skadede ben.

En brækket ankel kaldes af læger også en ankelfraktur.

Hvordan opstår en brækket ankel?

Næsten altid er et fald eller en ulykke årsagen til et ankelbrud. Ved et ensidigt brud er det som regel lægbenet, der brækker, men skinnebenet kan også brække.

Personer der dyrker kontaktsport som fodbold eller rugby, har en øget risiko for et ankelbrud. Også personer med en forhistorie med knogleskørhed (osteoporose) har, på grund af svækkede knogler, en øget risiko for knoglebrud.

Symptomer på en brækket ankel

Oftest kan selve bruddet under faldet eller ulykken mærkes eller endda høres. Næsten med det samme opstår der stærke (tryk)smerter ved det brækkede knoglestykke og smerter ved bevægelse af anklen. Anklen kan hæve op og blive blålig. Et af kendetegnene ved en brækket ankel er manglende evne til at stå og gå på det skadede ben.

Hvordan stilles diagnosen brækket ankel?

På baggrund af patientens fortælling og den kliniske undersøgelse vil det ret hurtigt være klart, at der er tale om en brækket ankel. Næsten rutinemæssigt ved mistanke om ankelbrud anvendes 'Ottawa Ankle Rules'. Det er specifikke spørgsmål og tests til at skelne mellem en ankelforstuvning (forstuvet ankel) og et ankelbrud.

Når der er mistanke om, at anklen er brækket, tages der et röntgenfoto. Herpå er brudlinjen som regel tydeligt synlig, og bruddets alvor kan skønnes.

Inddeling af ankelbrud
Typen af ankelbrud kan inddeles efter placering, hvilket gøres ifølge den såkaldte Weber-klassifikation. For at fastslå bruddets alvor ser man desuden på ledsagende skader. Er der for eksempel knoglestykke(r), der stikker ud gennem huden (åbent brud), er der en fejlstilling af bruddet (dislokation), eller er der flere brud til stede (knusningsbrud).

Ved et ankelbrud med flere brud vurderes det, om knoglestykkerne stadig står ret på hinanden. Ved et stabilt brud, hvor knoglerne står lige på hinanden, består behandlingen ofte af gips og ro. Ved et ustabilt brud, hvor knoglerne ikke står lige oven på hinanden, er risikoen stor for, at bruddet ikke heler pænt. Det gør en operation nødvendig.

Behandling af en brækket ankel

Behandlingen af en brækket ankel afhænger fuldstændigt af typen og alvoren af bruddet. Ved et stabilt brud med høj sandsynlighed for naturlig heling vælges der som regel at lade knoglestykkerne vokse sammen ved hjælp af gips og ro. Ved et ustabilt brud vil det brækkede knoglestykke under en operation blive fastgjort med fikseringsmateriale. Eksempler herpå er metalplader, skruer, tråde eller pinde, der sørger for, at knoglestykkerne vokser sammen i en god stilling.

En fysioterapeut er tæt involveret i helingen, både ved stabile og ustabile brud. Det er meget vigtigt, at bevægelighed, muskelstyrke og belastningsevne genopbygges under helingen. Mulige behandlingsformer, som fysioterapeuten anvender, er mobiliseringsteknikker, massage, medical taping og øvelsesterapi.

Find en fysioterapeut til at hjælpe dig med at komme dig efter en brækket ankel.