Knoglebrud

Et knoglebrud eller en fraktur er en skade på knoglen. Dette kan variere fra en revne i knoglen til en fuldstændig knusning. Knoglebrud inddeles efter placering og brudtype. Det er vigtigt at afgøre, om der er tale om et 'lukket' eller 'åbent' knoglebrud.

Ved et lukket brud er huden ikke beskadiget; ved et åbent knoglebrud er den. Knoglen stikker da gennem huden, hvilket øger risikoen for en infektion .

I artiklen om forskellige typer knoglebrud kan du læse, hvilke andre inddelinger der findes for brud.

Bestemmelse af bruddets placering er vigtig for at undersøge, om der er ledsagende skader. Tænk for eksempel på et brækket ribben, der gennemborer en lunge. Eller et brækket knogle, der beskadiger en nerve, muskel, sene eller et blodkar. Kontakt altid en læge ved mistanke om et knoglebrud.

Knoglebrud efter kropsregion

I princippet kan enhver knogle i kroppen brække. Symptomer og behandling for hvert knoglebrud kan variere. Nedenfor finder du først mere information om de mest almindelige knoglebrud.

Hvordan opstår et knoglebrud?

Et knoglebrud kan have flere årsager, hvor et traume (ulykke) er det hyppigste. Her skelnes mellem et direkte traume, såsom et spark eller slag mod knoglen, og et indirekte traume. Et eksempel på et indirekte traume er et brud på kravebenet efter et fald på den strakte arm.

Overbelastning, som for eksempel når en vægtløfter løfter en vægt, der er tungere, end knoglerne kan klare, hører også til risikofaktorerne.

En tredje mulig årsag er forbundet med aldringsprocessen eller i tilfælde af osteoporose, et andet ord for knogleskørhed. I begge tilfælde bliver knoglerne svagere og brækker lettere.

Kendetegn (symptomer) på et knoglebrud

Det mest karakteristiske ved et knoglebrud er smerte ved bruddet. Denne smerte er ofte kraftigere ved et alvorligt brud. Nogle gange er det ikke muligt at bevæge den berørte legemsdel uden at forværre smerten. Hævelse og misfarvning ledsager ofte smerten.

Ved et fuldstændigt brud kan der være synlig en abnorm stilling. Det er ikke tilfældet, når der 'kun' er en revne i knoglen. Ved alle brud kan der have været en knitrende lyd i skadesøjeblikket.

Hvordan stilles diagnosen knoglebrud?

Ofte vil der under samtalen og den fysiske undersøgelse være mistanke om, at det drejer sig om et knoglebrud. I så fald vil egen læge eller specialist bestille et røntgenbillede. Det er nødvendigt for at visualisere knogledelenes præcise stilling og bruddets sværhedsgrad. En eventuel forskydning af knoglefragmenter er også synlig på røntgenbilledet.

Nogle gange er det nødvendigt at lave en CT-scanning for at undersøge knoglebruddet og vise detaljerne endnu bedre.
Hos personer over 50 år med et knoglebrud er det vigtigt at lave en DEXA-scanning. En DEXA-scanning er en undersøgelse ved hjælp af røntgenstråling og giver mere information om knogletæthed. Under undersøgelsen laves der skanninger af rygsøjlen, hoften og håndleddet. Resultaterne sammenlignes med normen, der passer til alder, højde og vægt. Afhængigt heraf fastslås det, om der er tale om osteoporose (knogleskørhed).

Behandling af et knoglebrud

Et knoglebrud heler i princippet af sig selv. Behandlingen sigter mod at lade knoglerne vokse sammen i den korrekte retning.
Behandlingstypen tilpasses bruddets placering, typen af brud og eventuel ledsagende bløddelsskade på sener, muskler, nerver og blodkar. I praksis inddeles behandlingen i følgende tre muligheder: konservativ, gips, operativ.

Konservativ behandling

Ved de fleste knoglebrud vælger man en 'afventende strategi'. Behandlingen har da til formål at lade knoglerne hele og vokse sammen i den korrekte retning. Om nødvendigt sættes knoglerne først på plads (reponeres) og immobiliseres derefter som regel i gips. Gipsen giver beskyttelse og ro, så knoglen kan hele. Det er meget vigtigt at tage tilstrækkelig hvile, eventuelt med hjælp af en armslynge eller kompressionsforbinding.

Operativ behandling

En operativ behandling vælges ofte, hvis der er tale om et brud, som ikke af sig selv vil hele i korrekt retning. De brækkede knoglefragmenter fikseres kirurgisk med fikseringsmateriale, såsom metalpinde, skruer og plader.