Brækket skinneben

Et brækket skinneben er et brud i underbenet. Det sker ikke så let; der skal som regel stor kraft til. Der er straks stærke smerter, og det er ikke muligt at støtte på benet. Helingen kræver tid og tålmodighed.

Denne artikel gennemgår de forskellige årsager, kendetegn og behandlingsmuligheder ved et brækket skinneben.

Hvordan opstår et brækket skinneben?

Fordi skinnebenet er en meget stærk knogle, brækker det ikke bare sådan. Der skal som regel stor kraft til. Et brækket skinneben kan være resultatet af et traume såsom en trafikulykke, et fald eller et hårdt slag eller spark direkte mod skinnebenet. Ofte brækker lægbenet samtidig med skinnebenet. Det kaldes da et underbensbrud eller crurisfraktur.

I sjældne tilfælde er der ved et brækket skinneben tale om en patologisk fraktur. På grund af en underliggende sygdom såsom knogleskørhed (osteoporose) eller knoglekræft er knoglen så svækket, at den kan brække selv ved et lille slag eller en mindre kollision.

Kendetegn (symptomer) på et brækket skinneben

Et brækket skinneben er altid forbundet med pludselige, stærke smerter. Det er heller ikke længere muligt at støtte på benet. I mange tilfælde står underbenet skævt, især hvis lægbenet også er brækket. Ved et 'åbent brud' stikker det brækkede knoglestykke ud gennem huden.

Hvis et brækket knoglestykke trykker på nerver, kan det føre til muskellammelser eller et ændret følelsesområde og prikken i ben og fod.

Hvordan stilles diagnosen brækket skinneben?

Et brækket skinneben kan ofte fastslås allerede under en samtale og en klinisk undersøgelse hos lægen eller fysioterapeuten. Hvis der er mistanke om et knoglebrud, tages der på hospitalet en røntgenundersøgelse. Herpå ses bruddet tydeligt. Efter røntgenbilledet laves der om nødvendigt en CT- og/eller MR-scanning. Disse giver mere klarhed over mulig skade på nerver, muskler eller omkringliggende væv.

Behandling af et brækket skinneben

Behandlingen af et brækket skinneben afhænger af bruddets sværhedsgrad og placering. Efter undersøgelserne på hospitalet afgør lægen, om en operation er nødvendig.

Under operationen bringer kirurgen knoglestykkerne tilbage på den rette plads. Derefter fikseres de med metalplader og -skruer. Som regel kan disse plader og skruer blive siddende permanent.

Hvis der ikke er behov for operation, vil bruddet om nødvendigt først blive sat på plads og derefter behandlet med en skinne eller gips. Gipsperioden varer som regel seks uger. I den tid må der ikke eller kun delvist støttes på benet. For at dæmpe smerte og hævelse ordinerer lægen ofte medicin.

Omtrent seks uger efter operationen, eller efter gipsperioden, er benet igen belastbart. Det er vigtigt at bygge dette forsigtigt op. Under helingen er det klogt at få hjælp af en fysioterapeut. Behandlingen sigter mod at genvinde normal bevægelighed og at styrke benet. Fysioterapeuten bruger hertil bl.a. mobiliseringer, øvelsesterapi, massage og medical taping.