Lungerne

Lungernes anatomi

Lungerne er kroppens åndedrætsorganer. De befinder sig i brystkassen og er omgivet af ribbenene. Takket være lungerne kan vi optage ilt fra indåndet luft. Lungerne sørger også for udledning af affaldsstoffer via udåndingsluften.

Anatomi af lungerne

Mennesker har to lunger, en venstre lunge og en højre lunge. Der er dog nogle anatomiske forskelle mellem de to lunger. Venstre lunge er nemlig lidt mindre end højre lunge. Det skyldes, at hjertet i høj grad ligger i venstre side. Venstre lunge består af to lungelapper, højre lunge af tre.

Som billedet viser, ligner lungerne en omvendt trækrone i en sæk. Fra oven og ned er der først luftrøret. Dette er 'træstammen'. Det transporterer den indåndede luft fra næsehulen eller mundhulen mod lungerne. For enden af luftrøret findes bronchierne; de er i dette eksempel grenene og udgør indgangen til lungerne.

Efter indgangen til lungerne forgrener bronchierne sig yderligere cirka ti gange. Ud over at fordele ilt har bronchierne også den vigtige opgave at rense den indåndede luft for støvpartikler og bakterier. For enden af forgreningerne ligger alveoler, også kaldet lungeblærer. Det er små sække med celler, hvor gasudvekslingen finder sted mellem den indåndede luft og affaldsstoffer, hovedsageligt kuldioxid (CO²), i blodet.

Lungernes funktion

Åndedrætssystemet består således af næsehulen og mundhulen, svælget, luftrøret, bronchierne og lungeblærerne. Som samlet funktion forsyner de kroppen med ilt (O²). Samtidig sørger de for, at kuldioxid fjernes fra blodet. Den indåndede luft består kun af 20% ilt og 79% kvælstof. Dette kvælstof er en inaktiv gas.

Processen med gasudveksling sker i sunde lunger i gennemsnit 15 til 20 gange i minuttet. Det betyder, at lungerne hver 3 til 4 sekund bearbejder cirka 0,5 liter indåndet luft.

De mange millioner lungeblærer har tynde, elastiske vægge. Udvekslingen af ilt og affaldsstoffer sker via et netværk af meget små blodkar, der omgiver lungeblærerne.

Respirationscenter

I hjernen findes det såkaldte respirationscenter. Dette center sørger for, at niveauerne af kuldioxid og ilt i kroppen forbliver konstante. Dette sker automatisk.

Når niveauet af kuldioxid i lungeblærerne når en vis grænse, sendes der en nerveimpuls til respirationscenteret. Dette sender straks en kommando til åndedrætssystemet om at indånde ved hjælp af respirationsmusklerne. Gasudveksling som følge af dette 'åndedrag' sørger for, at mængden af kuldioxid i lungeblærerne igen falder. Denne proces gentager sig, så snart kuldioxidniveauet stiger igen.

Lungesygdomme

Et problem med lungerne eller luftvejene kan have store konsekvenser, fordi en god lungefunktion er livsnødvendig. En hyppig lungesygdom er astma. Ved astma er lungerne betændte, så patienter har svært ved at trække vejret.

En anden hyppig lungesygdom er KOL. Dette er en samlebetegnelse for kroniske lungesygdomme, hvor lungerne er beskadigede. To vigtige lungesygdomme herunder er bronkitis og lungeemfysem.

Ved en lungebetændelse er de nedre luftveje betændte, hovedsageligt lungeblærerne og det omgivende væv. Kroppen forsøger her at rydde den bakterie eller det virus, som giver problemer. Ved denne proces kan der dannes slim i lungerne, hvilket sammen med irritation af lungerne fører til hoste og åndenød.

En lungeemboli er en tilstopning af lungearterien, hvorved iltoptagelsen i lungen falder. En blodprop, der er opstået et andet sted i kroppen og ført med blodbanen, er som regel årsagen.

Behandling af lungesymptomer

Lungesymptomer kan behandles af forskellige specialister. Som regel henvender patienter sig først til den praktiserende læge. Ved milde lungesymptomer kan lægen selv give råd eller udskrive medicin. I andre tilfælde kan lægen henvise patienter til en lungelæge eller en lungfysioterapeut.

Fremhævede lidelser

Del denne side Lav selvtjekket