Bronkitis

Bronkitis er en lungesygdom, hvor forgreningerne fra luftrøret er betændte. Disse forgreninger er bronkierne og løber gennem lungerne. Indersiden af bronkierne er beklædt med en slimhinde. Ved bronkitis er denne slimhinde betændt.

Bronkitis kan være både akut og kronisk. Akut bronkitis opstår oftest efter en forkølelse eller influenza. Ved kronisk bronkitis er bronkierne betændte i længere tid. Kronisk bronkitis hører sammen med lungeemfysem under COPD. COPD er en forkortelse for kronisk obstruktiv lungesygdom.

Når bronkiernes væg bliver irriteret, kan det føre til en betændelse på stedet. For at beskytte slimhinden dannes der ekstra slim. Dette slim udløser hoste. Hoste er vigtigt for at få virus eller bakterier ud af bronkierne igen.

Hvad er årsagerne til bronkitis?

Der er forskellige årsager til bronkitis:

• Virusinfektion. Akut bronkitis skyldes oftest en virusinfektion, for eksempel influenzavirus.
• Bakteriel infektion. En bakteriel infektion er meget sjældnere. Et eksempel er infektion med en pneumokokbakterie.
• Indånding af irriterende stoffer. Det kan være giftige dampe, men også cigaretrøg.
• Rygning. Dette fører ofte til kronisk bronkitis. Passiv rygning hører også under dette.

Hvem er i risikogruppe for bronkitis?

Alle kan få bronkitis. Der er dog risikogrupper, som har større sandsynlighed for at få bronkitis.

• Ældre (over 65 år). På grund af alderen er kvaliteten af slimhinden nedsat.
• Børn (yngre end tre år). På grund af alderen er kvaliteten af slimhinden endnu ikke optimal.
• (Passiv) rygere. Slimhinden belastes for meget i denne gruppe.
• Personer med problemer eller sygdomme i immunsystemet. Immunsystemet kan så beskytte slimhinden dårligere.
• Personer, der arbejder med irriterende stoffer. De irriterende stoffer påvirker slimhinden for meget.

Hvad er symptomerne på bronkitis?

Klager ved akut bronkitis ligner symptomerne på en forkølelse. Der er dog forskel.

Symptomer på bronkitis er:

• Hoste efter forkølelse eller influenza.
• Først tør hoste, derefter hoste med slim (farveløst, grønt, gult eller gråt).
• Trykkende fornemmelse i brystet.
• Pibende vejrtrækning.
• Feber.
• Åndenød.
• Smerter ved hoste.
• Træthed.

Ved kronisk bronkitis er der ingen feber. Symptomerne er til stede uden at være forudgået af en forkølelse eller influenza.

Hvordan behandles bronkitis?

Ved akut bronkitis behandles der som regel ikke. Akut bronkitis forsvinder oftest af sig selv inden for to uger. Hoste kan dog vare længere end to uger. Slimhinden forbliver irriteret lidt længere, uden at der stadig er betændelse. Ved en bakteriel infektion kan der gives antibiotika.

Ved kronisk bronkitis gives der ofte medicin for at udvide bronkierne. Når bronkierne er meget beskadigede, kan der eventuelt gives ekstra ilt. Til behandling af kronisk bronkitis anbefales ofte også fysioterapi. Dette kan hjælpe med at bringe bronkierne i god eller bedre form. En fysioterapeut, der er ekstra specialiseret i lungerne, er en lungfysioterapeut.

Hvad kan du selv gøre ved bronkitis?

• Prøv at holde ro. Du behøver ikke at ligge i sengen, men hård anstrengelse forsinker helingen.
• Drik rigeligt vand.
• Spis sundt, især ekstra grøntsager og frugt.
• Dampning hjælper. Den varme fugtige luft løsner slimen.
• Tag eventuelt smertestillende, hvis der er smerter.
• Prøv ved kronisk bronkitis at holde lungerne i god form ved at bevæge dig.

Hvad kan du gøre for at mindske risikoen for bronkitis?

Akut bronkitis forebygges bedst ved ikke at blive forkølet eller få influenza.

• Vask hænderne regelmæssigt.
• Spis sundt.
• Sørg for frisk luft i hjemmet. Et eventuelt virus fra en anden person bliver let hængende indendørs. Ved at ventilere godt mindsker du risikoen for dette.
• Sørg for en god fysisk form ved regelmæssigt at bevæge dig eller dyrke sport.