Tremor

En tremor er ukontrolleret rysten og sitren i en eller flere kropsdele. Det skyldes oftest et problem i hjernen eller nervesystemet og kan forekomme ved forskellige tilstande.

En tremor forekommer hyppigst i hænderne, men kan også optræde i andre dele af kroppen, såsom hoved, stemmebånd eller ben. Tremor varierer i sværhedsgrad, fra små rystelser til mere udtalt rysten.

Årsager til tremor

Der er forskellige årsager til, at tremor opstår:

• Ukendt årsag. Essentiel tremor er den hyppigste form og kan opstå i alle aldre. Den præcise årsag er ukendt. Ofte er der tale om arvelig disposition, og den ses derfor også hos familiemedlemmer.
• Parkinsons sygdom. Et vigtigt kendetegn ved Parkinsons sygdom er en rystende hånd. Årsagen er mangel på stoffet dopamin i hjernen.
• Hjerne- (cerebellar) skade. Denne tremor opstår ved skade på cerebellum (lillehjernen) som følge af en apopleksi, tumor eller anden neurologisk lidelse.
• Andre sygdomme. For eksempel diabetes, multipel sklerose (MS) eller en metabolisk sygdom.
• Forgiftning. Nogle giftige stoffer medfører tremor, når man får dem i sig.
• Psykisk årsag. Nogle tremorer opstår på grund af psykologiske faktorer, såsom stress eller angst.
• Alkohol eller medicin. Overdrevent alkoholforbrug eller visse lægemidler kan fremkalde tremor.

Forskellige typer tremor

Ud over forskellige årsager kan man også skelne mellem forskellige typer tremor. De mest almindelige typer er:

• Hviletremor. Denne optræder, når kropsdelen er i hvile, og forsvinder ved bevægelse. Den ses ofte ved Parkinsons sygdom og påvirker som regel hænder, arme, ben eller hage.
• Aktionstremor. Denne viser sig ved udførelse af en målrettet bevægelse, såsom at skrive, spise eller drikke. Den forekommer ofte sammen med en essentiel tremor og påvirker som regel hænder, arme, hoved eller stemmebånd.
• Holdningstremor. At indtage eller holde en bestemt stilling, som at strække armene, ledsages af rysten. Holdningstremor forekommer ofte i kombination med essentiel tremor og påvirker som regel hænder, arme eller hoved. Tremoren forsvinder som regel, når kropsdelen er i hvile.
• Intentionstremor. Denne tremor optræder ved tilnærmelse til et mål, som at røre ved en genstand. Den tiltager, jo tættere man kommer på målet. Den ses ofte ved MS og påvirker som regel hænder, arme eller ben.
• Flapping tremor. Ved en flapping tremor begynder hænder og arme at 'flappe', når de strækkes ud. Denne tremor er et resultat af hjerneskade, en metabolisk sygdom eller når lever eller nyrer ophører med at fungere.
• Ortostatisk tremor. Ved denne tremor er det vanskeligt at stå (forblive) stabilt. Udefra ses det slet ikke eller kun knapt. Årsagen hertil er ukendt.

Hvordan påvirker en tremor hverdagen?

Konsekvenserne af en tremor i hverdagen varierer meget fra person til person. Det afhænger blandt andet af tremorens sværhedsgrad, hvornår den optræder, og hvilke aktiviteter, arbejde og hobbyer man har i dagligdagen.

En tremor kan give vanskeligheder ved aktiviteter som at gå, cykle, spise, gå i bad, børste tænder, arbejde ved computer, lave mad og sociale interaktioner. Mennesker med en (svær) tremor kan på grund af skam eller manglende evne til at udføre aktiviteter også føle sig isolerede og nedtrykte.

Behandling af tremor

Behandlingen afhænger af typen af tremor, dens sværhedsgrad og den underliggende årsag. I samråd med egen læge eller neurolog vurderes den mest egnede behandling. Eksempler er:

• Medicin. For nogle typer tremor findes der lægemidler, der mindsker generne. Afhængigt af diagnosen er det for eksempel betablokkere, dopaminforstærkere, beroligende midler eller botoxinjektioner.
• Dyb hjernestimulation. Dette er en operation, hvor elektroder placeres i hjernen for at kontrollere tremoren. Metoden bruges ofte ved Parkinsons sygdom.
• Fysioterapi. Hjælper med at forbedre muskelstyrke, koordination og balance.
• Ergoterapi. Hjælper med at tilpasse omgivelserne og bruge hjælpemidler til daglig funktion.
• God egenomsorg. Bedre håndtering af stress, tilstrækkelig søvn, at begrænse alkohol og koffein, at stoppe med at ryge og afspændingsteknikker kan hjælpe med at reducere tremor. Også her kan hjælp fra en fagperson, fx en psykolog, være nødvendig.