Inflammation

Inflammation er kroppens reaktion på beskadigelse af bindevæv. En inflammatorisk reaktion er vigtig for heling. Dette sker ved at erstatte beskadiget væv. Ved beskadigelse skal man ikke kun tænke på store rifter, brud eller forstuvninger, men også på mindre skader. Disse kan opstå ved overbelastning eller mikrotraume.

En betændelsesreaktion forløber gennem flere faser:

1. Inflammationsfasen.
2. Proliferationsfasen.
3. Organisationsfasen.

Fase 1. Inflammationsfasen

Når væv beskadiges, selv meget lidt, fører det til skade på celler og blodkar. Det sætter en proces i gang, hvor der dannes antiinflammatoriske stoffer. Disse stoffer findes i blodet, og derfor er en god blodcirkulation i kroppen af stor betydning. Stofferne fremmer helingen.

Målet med inflammationsfasen er at rense såret og aktivere celler til reparation af vævet. Under disse processer bliver nerveenderne mere følsomme, hvilket fører til en øget smertefornemmelse.

Under inflammationsfasen udvider blodkarrene sig for at forsyne området med så meget blod som muligt. Derved kan området føles varmt og rødt (hvis det ligger overfladisk). Den øgede blodcirkulation medfører også, at blodet udskiller mere væske (plasma). Dette fører til hævelse (ødem). En hævelse kan være generende, især hvis et led er involveret. Det kan nemlig give bevægeindskrænkning.

Kendetegnene ved en betændelsesreaktion er derfor:

• Smerte.
• Rødme.
• Hævelse.
• Varme.

Fase 2. Proliferationsfasen (reparationsfasen)

Under proliferationsfasen begynder helingen af vævet. Faserne kan ikke adskilles skarpt og overlapper altid (se billedet). Proliferationsfasen begynder ret hurtigt (inden for få dage) efter skaden. Målet med proliferationsfasen er at formindske sårfladen og at genoprette såret styret af funktionen. Det vil sige, at vævet igen gøres klar til den funktion, der efterfølgende kræves.

De processer, der sørger for helingen, danner nyt bindevæv. Dette bindevæv har endnu ikke styrken og funktionen som det oprindelige væv. Derfor er det nye væv meget sårbart i denne fase. Det er vigtigt at give det dannende væv den rette funktion. I praksis betyder det, at du endnu ikke er fuldt belastbar i denne fase, men at du skal bevæge dig funktionelt.

For eksempel skal en muskel, der er revnet, under helingen igen opnå fuld muskellængde og muskelstyrke for at kunne fungere optimalt. Hvis musklen i denne fase ikke bevæges og holdes i en forkortet position, forbliver musklen kortere end før. Derfor skal musklen bevæges i den rette længde.

Styrketræning med ekstra vægte for at gøre musklen stærkere er i denne fase ikke tilrådelig, fordi vævet stadig er for sårbart. Vejledning gennem dette forløb er derfor vigtig.

Fase 3. Organisationsfasen

Organisationsfasen har til formål at bringe vævet tilbage til fuld funktion og dermed øge dets belastningstolerance. Dette sker ved styrkelse af vævet, indvækst af nervefibre og reorganisering af blodkarrene. Det bidrager også til, at den nye struktur igen genkendes af centralnervesystemet.

Under denne fase rettes rehabiliteringen mod den funktion, der forventes af vævet. Dette afhænger af personen. Den belastning, en elitesportsudøver kræver af vævet, er meget anderledes end den belastning, der kræves hos en mindre aktiv person.

Det kan tage 12 måneder, før det bindevæv, der i begyndelsen dannes, er fuldt funktionelt. Indtil da ses der forandringer på mikroskopisk niveau.

Det betyder ikke, at vævet i mellemtiden ikke må belastes fuldt, men at det i løbet af 12 måneder tilpasser sig den funktion, der kræves. Vævet skal altså belastes maksimalt, men på det rette tidspunkt i rehabiliteringen for at gøre vævet så stærkt som muligt.

Risici

En betændelsesreaktion er en meget god mekanisme i kroppen. Alle, uanset hvor trænet eller sund man er, gennemgår den naturlige betændelsesreaktion. Varigheden af faserne kan variere på grund af skadens omfang og personen. Men alle gennemløber faserne. En god blodcirkulation sørger for hurtigere heling, fordi de antiinflammatoriske stoffer bedre kan nå frem til beskadigelsen.

Hvis der under inflammationsfasen ikke gives tilstrækkelig ro til, at kroppen kan gennemløbe denne fase, forbliver en inflammation til stede. Dette kan sammenlignes med et snitsår i fingeren. Hvis det hver dag rives op igen, vil det aldrig hele optimalt.

Ofte ordineres antiinflammatorisk medicin, hvis inflammationsfasen varer for længe, og der er for mange begrænsninger i dagligdagen. Dette er en god måde at hjælpe kroppen gennem inflammationsfasen. Fordi smerten mindskes, kan vævet igen belastes, om end risikoen for overbelastning er meget stor. Vævet har i lang tid befundet sig i inflammationsfasen og er derfor blevet meget svagt.

Når smerten kunstigt er væk, og bevægeligheden øges, er der stor risiko for, at vævet hurtigt bliver overbelastet. Dette giver igen overbelastning, som igen udløser en betændelsesreaktion. Medicin kan altså hjælpe, men det er meget vigtigt, at belastningen derefter opbygges roligt.

Opsummering