Fedme er en medicinsk tilstand. Kroppen har her lagret så meget fedt, at det øger risikoen for andre sygdomme. Helbredet påvirkes negativt, når der er tale om fedme.

Hvornår har man fedme?

Man taler om fedme ved svær overvægt. Det beregnes enkelt ved hjælp af det såkaldte Body Mass Index (BMI). BMI er et tal, der viser forholdet mellem højde og vægt. Ved et BMI over 30 taler man om fedme. Hvis du er lav og muskuløs, kan du også have et højere BMI uden at have fedme.

Hvad er følgerne af fedme?

Fedme øger risikoen for andre helbredsproblemer som:

Diabetes type 2.
Hjerteproblemer.
Højt blodtryk.
Søvnapnø.
Visse former for kræft.
Kortere levetid.
Problemer i fødder, ankler, knæ, hofter og ryg.
Nedsat udholdenhed.

Hvad er årsagen til fedme?

Mennesker med fedme indtager generelt mere energi gennem kosten, end de forbruger gennem bevægelse. Arvelighed eller genetisk disposition kan spille en rolle. Kroppen har brug for energi til sine grundfunktioner. Dette kaldes hvileforbrændingen og udtrykkes i kalorier. Hvis man indtager flere kalorier end nødvendigt, lagres overskydende energi som fedt.

Arvelighed
Den ene person forbrænder mere energi end den anden på grund af forskellig forbrænding. Muskler bruger flere kalorier i hvile end fedtvæv. Alligevel er hovedproblemet ofte, at man spiser for meget.

Andre årsager
I sjældne tilfælde skyldes fedme en stofskiftesygdom, medicin eller en psykisk lidelse.

Hvilken betydning har alderen?

Alderen i sig selv påvirker ikke fedme. Når vi bliver ældre, falder hvileforbrændingen, og vi har brug for færre kalorier. Hormoner spiller også en rolle, hvorfor nogle tager på omkring overgangsalderen. Det er derfor vigtigt at spise mindre og/eller bevæge sig mere med stigende alder.

Hvilke risikofaktorer er der?

Spiseforstyrrelse.
Uregelmæssig spisning kan forstyrre stofskiftet.
For mange kulhydrater.
For mange kulhydrater kan påvirke fedtlagringen.
Stress.
Cortisol kan øge fedtlagring og appetit.
For lidt søvn.
Mangel på søvn kan øge cortisol.
Hormonforstyrrende stoffer.
Medicin eller giftstoffer kan forstyrre hormonbalancen.
Rygestop.
Efter rygestop kan appetitten øges.

Hvad kan man selv gøre?

Vær opmærksom på, hvad og hvor meget du spiser. Selv produkter, der virker sunde, kan indeholde mange kalorier.

Tips

Vær opmærksom på kalorierne.
Kom i bevægelse og bliv ved. Tag trapperne og cykl på arbejde.
Find en sport, du kan lide. Det er lettere at fortsætte med en sport, du nyder.
Forebyg stress. Planlæg aktiviteter, der giver afslapning.

Hvis du har fedme, er det bedst at få hjælp til at reducere vægten. En diætist eller ernæringskonsulent kan hjælpe. Ud over kosten er motion vigtig. En fysioterapeut kan rådgive om den bedste motion for din krop og forebygge skader. Mange fysioterapiklinikker tilbyder særlige motionsprogrammer for mennesker med fedme.

Fedme