Motorisk nerve

Motoriske nerver fører information fra det centrale nervesystem til musklerne. Signalerne hertil stammer fra det motoriske område i storehjernen. Disse signaler løber via lillehjernen og hjernestammen ned til rygmarven. Cellelegemet for en motorisk nerve ligger stadig i det centrale nervesystem; via en lang udløber når den til sidst ud til musklen.

For at kunne udføre en bevægelse skal musklerne have besked om det. Denne styring sker via hjernen og de motoriske nerver. Sanserne har opfanget stimuli fra omgivelserne. Disse signaler giver de videre til det centrale nervesystem via sensoriske nerver. Derefter sender det centrale nervesystem signaler til musklerne om at gå i aktion.

For eksempel at slå en søm i en planke. Først har vores sanser, såsom øjnene, undersøgt omgivelserne. De sensoriske nerver i armen ved, hvor armen befinder sig i øjeblikket, og sender denne information til hjernen. Hjernen bearbejder signalet til en bevægelse, hvor de rette muskler spændes via motoriske nerver. Resultatet er: målrettet at gribe hammeren, løfte den og ramme sømmen med præcis den rigtige kraft.

Dette er den viljestyrede del af de motoriske nerver. Disse nerver spiller dog også en rolle i kroppens uvilkårlige bevægelser. Hermed menes ubevidste handlinger, såsom at hjertemusklen trækker sig sammen på det rette tidspunkt. Det sker helt automatisk. Det er umuligt at frembringe et signal i hjernen, der via den motoriske nerve går til hjertet for at standse det eller få det til at arbejde hårdere.

Den motoriske cortex i storehjernen består af en venstre og en højre halvdel. Nervebanerne, der udspringer herfra, krydser hinanden, inden de går ind i rygmarven. Denne krydsning betyder, at hos personer med en hjerneblødning i højre hjernehalvdel er venstre side af kroppen påvirket.