- Anatomi
- Triggerpunkter
Triggerpunkter
Muskelknuder / myofasciale triggerpunkter
Triggerpunkter eller muskelknuder er hårde, følbare fortykkelser i en muskel. På stedet for et triggerpunkt kan der opstå et overfølsomt område med udstrålende smerter.
Triggerpunkter opstår i små dele af musklen. Det er meget lokale kramper i enkelte muskelfibre. Ligesom ved krampe i læggen, hvor en hel muskel går i krampe, kan dette forekomme meget lokalt.
Et triggerpunkt kan være spontant smertefuldt. Triggerpunktet er da aktivt. Når der kun er smerte ved tryk på selve muskelknuden, taler man om et latent triggerpunkt.
Triggerpunkter ses hyppigt ved det såkaldte myofasciale smertesyndrom. Dette syndrom beskriver smerter, der sidder i musklerne (myo) og i de forbindende strukturer (fascia). Det er derfor myofasciale triggerpunkter.
Myofascial smerte er en klinisk diagnose. Det betyder, at diagnosen stilles på baggrund af gener og symptomer. Det er ikke en diagnose, der kan bekræftes ved laboratorieundersøgelse.
Symptomer på triggerpunkter
Triggerpunkter kan give en smertefuld og/eller stiv fornemmelse i selve musklen eller give udstråling til et andet sted i kroppen. Nogle gange er der tale om bevægeindskrænkning og kraftnedsættelse.
Fordi triggerpunkter også påvirker de forbindende strukturer omkring muskler, kan smerteområdet være ret stort. Der kan endda være tale om referred pain. Det betyder, at årsagen til smerten er et andet sted end der, hvor smerten faktisk mærkes.
Opståen af triggerpunkter
Der er stadig megen uklarhed om årsagen til og opståen af triggerpunkter. I øjeblikket mener man, at triggerpunkter opstår som følge af mangel på blodgennemstrømning og ilt i muskler.
Normalt forlænges og forkortes muskler ved bevægelse. I hvile er muskelfibrene helt afslappede. Når en muskel ikke får tilstrækkelig blodforsyning, ilt og næring, kan muskelfibre krampe. Muskelfibrene er så konstant spændte og slapper ikke ordentligt af. Den lokale krampe i muskelfibre kaldes et triggerpunkt.
Mulige årsager til triggerpunkter er:
- Langvarigt at indtage den samme kropsholdning.
- Stress.
- Overbelastning.
- Akut traume (uheld eller fald).
Triggerpunkter er i denne sammenhæng en følge. Triggerpunkter er aldrig årsagen. Det betyder, at triggerpunkter godt kan behandles, men når den underliggende årsag ikke adresseres, vil generne sandsynligvis komme tilbage.
Triggerpunkter er desuden altid faste punkter i kroppen. Hvert triggerpunkt har sit eget udstrålingsområde. Det er det område, hvor generne mærkes. Triggerpunkter i lænden giver f.eks. udstråling til hofte- og balde-regionen.
Behandling af triggerpunkter
Behandling af triggerpunkter kan ske på forskellige måder:
- Trykpunktsmassage.
- Dry-needling.
- Manuel terapi.
- Mobilisering.
- Træningsterapi.
- Holdnings- og bevægelsesråd
Trykpunktsmassage, dry-needling, manuel terapi eller mobilisering er måder at behandle triggerpunktet direkte på. Træningsterapi og holdnings- og bevægelsesråd er beregnet til at vedligeholde effekten af ovennævnte behandlinger. Med træningsterapi stimuleres blodcirkulationen, og musklen styrkes, så triggerpunkter sjældnere bliver aktive.
Book hurtigt og nemt en aftale hos en fysioterapeut.
Relaterede emner
- Achillessenen
- Anatomi af hånden
- Anatomi af håndleddet
- Anatomi af knoglerne
- Anatomi af låret
- Anatomi af mavemusklerne
- Anatomi af rygsøjlen
- Artrose
- Bindevæv
- Brusk
- Bækkenbundsmusklerne
- Centrale nervesystem
- Dermatomer
- Fodens anatomi
- Hamstrings
- Hud
- Kappemusklen
- Led
- Ledbånd
- Ledkapsel
- Ledvæske
- Lungerne
- Mellemhvirvelskive
- Motorisk nerve
- Muskler
- Nervesystem
- Perifere nervesystem
- Proprioception
- Rotatormanchet
- SI-led
- Sener
- Sensorisk nerve
- Slimsæk
- Storetå
- Subscapularis
- Triggerpunkter