Akutte muskel- og seneskader

I fodbold kan du pådrage dig forskellige skader. Væv som muskel- og senvæv kan herved blive beskadiget. En skade kan opstå pludseligt (akut) eller udvikle sig over længere tid. I denne artikel behandles kun de akutte skader.

Akutte muskel- og seneskader kan opstå af ydre faktorer som et slag, stød eller kollision med en anden spiller. Årsagen kan også ligge i kroppen selv, som ved en muskelforstrækning eller en senebristning.

Forskellige akutte muskel- og seneskader

Akutte skader, der kan opstå i muskel- eller senevæv, er:

• Muskelforstrækning.
• Muskelkontusion.
• Muskelkrampe.
• Senebristning (delvis eller fuldstændig).
• Akut kompartmentsyndrom.

Nedenfor gennemgår vi hver af disse akutte muskel- og seneskader. Derefter beskriver vi, hvordan hver skade behandles, og hvilke risikofaktorer der er for akutte muskel- og seneskader.

Muskelforstrækning
Den mest almindelige akutte muskelskade er en forstrækning eller bristning. Begreberne muskelforstrækning og muskelsprængning bruges ofte i flæng, selvom der menes det samme.
En muskelforstrækning har nemlig forskellige grader, hvor den højeste grad er en muskelsprængning. Ved enhver forstrækning er nogle muskelfibre bristet; mængden og størrelsen heraf bestemmer graden.

De muskler, der under fodbold er mest udsatte for en forstrækning, er: quadriceps, hasemusklerne og lægmusklerne. Som regel opstår en akut muskelskade under igangsætning eller opbremsning af en bevægelse. Den hurtige ændring i bevægelse giver i det øjeblik en for stor belastning. Musklen kan ikke tilpasse sig hurtigt nok og får en forstrækning. Dette mærkes straks som et kraftigt smerteslag på stedet.

Muskelkontusion
En muskelkontusion opstår ved et slag eller stød mod kroppen. Dette slag forårsager lokal muskelskade med en blødning. Den mest kendte muskelkontusion hos fodboldspillere er det såkaldte hestekys. Det er en kontusion af quadricepsmusklen.

Muskelkrampe
Ved muskelkrampe sker der pludselige, smertefulde, ufrivillige muskelkontraktioner. Muskelkrampe forekommer oftest i læggen.
Den egentlige årsag til krampe er endnu ikke helt klar. Formodentlig drejer det sig om overdreven muskelspænding. Det forklarer også, hvorfor fodboldspillere ofte ikke får krampe i den ordinære spilletid, men i forlængelsen.

Derudover spiller blodgennemstrømningen en rolle i opståen af krampe. Blodgennemstrømningen sørger for tilførsel af ilt og næringsstoffer og for borttransport af affaldsstoffer. (Næringsstoffer, hovedsagelig salte, er vigtige for, at en muskel fungerer godt).

Senebristning
En sene kan briste delvist eller helt. Den mest almindelige senebristning hos fodboldspillere er en achillesseneruptur, en bristning i lægmusklens sene. Derudover kan også senerne fra quadriceps eller haser briste. En bristet skuldersene forekommer sjældent. Målmænd har dog lidt større risiko for en senebristning i skulderen.

En senebristning opstår uden varsel. Bristningen sidder oftest i den del af senen, hvor blodgennemstrømningen er mindst. Ældre fodboldspillere er generelt mere følsomme for senebristninger, fordi blodgennemstrømningen mindskes, efterhånden som man bliver ældre.

Akut kompartmentsyndrom
Et kompartment er en gruppe af én eller flere muskler, der holdes sammen af en bindevævshinde. Ved et kompartmentsyndrom opstår der et forhøjet tryk i et kompartment.

Et kompartmentsyndrom opstår som regel over en længere periode, men kan også opstå akut ved et traume. Ved et hårdt stød, slag eller en stor skade såsom et brud kan trykket blive for højt på grund af mængden af væske, der dannes.

Et kompartmentsyndrom kan have alvorlige konsekvenser for blodtilførslen. Blodkarrene i kompartmentet kan herved blive klemt.

Det kan forekomme, at der efter en muskelkontusion opstår et akut kompartmentsyndrom. Hos fodboldspillere kan dette ske i låret eller i underbenet. Heldigvis er dette hos fodboldspillere meget sjældent.

Behandling af akutte muskel- og seneskader

Muskelforstrækning
Ved en akut muskelforstrækning er den bedste behandling at køle og give tryk (kompression) straks. Derefter følger en kort periode med ro (immobilisering), hvilket betyder, at musklen ikke må belastes. Varigheden af denne periode afhænger af alvoren af forstrækningen.

Muskelkontusion
Efter en muskelkontusion er det vigtigste at begrænse blødning og hævelse. Dette kan ske ved hjælp af is og kompression. I en senere fase følger udstrækningsøvelser og styrketræningsøvelser. En muskelkontusion må ikke behandles med varme eller massage. Det kan øge risikoen for myositis ossificans.

Muskelkrampe
Stræk, stræk, stræk. Ved at gøre musklerne lange bryder du den ufrivillige sammentrækning af muskelfibrene og trækker krampen ud. Efter udstrækning anbefales det at drikke vand eller sportsdrik med de rette salte. Når nogen ofte har krampe, kan det at drikke vand eller bruge de rette mineraler (herunder magnesium) hjælpe til at forebygge krampe.

Senebristning
Efter en akut senebristning er belastning ikke tilladt. Ved mistanke om en achillesseneruptur eller en quadricepssenebristning skal spilleren straks direkte fra banen på skadestuen. Hurtig behandling er vigtig ved en senebristning. En fysioterapeut kan allerede på banen undersøge, om der er tale om en senebristning eller mistanke herom.

En fuldstændig senebristning bliver i de fleste tilfælde opereret. Her sys senen sammen igen. Når senen er delvist bristet, vil man oftere vælge at give senen ro ved hjælp af gips. På den måde kan senen vokse helt sammen igen.

Akut kompartmentsyndrom
Ved et akut kompartmentsyndrom i låret er ro tilstrækkeligt. Ved et akut kompartmentsyndrom i underbenet er en operation den eneste rigtige behandling.

Risikofaktorer for akutte muskel- og seneskader

Risikofaktorer for at pådrage sig en akut muskel- eller seneskade er:

• Utilstrækkelig opvarmning. En god blodgennemstrømning er nødvendig for, at en muskel fungerer godt.
• Stivhed i leddene.
• Øget muskelspænding.
• Træthed.
• Alder. Når vi bliver ældre, mindskes blodgennemstrømningen i væv, hvilket gør f.eks. en sene mere tilbøjelig til at briste.

Råd

Akutte muskel- og seneskader kan være forskellige hos hver sportsudøver. Derfor er det vigtigt at få en skade undersøgt ordentligt af en fysioterapeut. Denne vil først se, hvad der er galt, og fortælle, hvad du bedst kan gøre for at forhindre, at generne bliver værre.