Anatomi af hånden

Hånden er et kropsområde, der er meget komplekst opbygget. Det kan næsten ikke være anderledes, når man tænker på alt det, vi kan med den. At skrive, taste, gribe og andre daglige handlinger kræver et tæt samarbejde mellem alle muskler, sener, knogler og nerver.

Knogler

Håndens knogler kan inddeles i tre zoner:
1. Håndrodsknogler.
2. Mellemhåndsknogler.
3. Fingre.

Håndrodsknoglerne udgør tilsammen håndroden. Den består af otte knogler. De ligger i to rækker med fire knogler ved siden af hinanden. I den nederste række ligger één knogle oven på de andre. De er forbundet via kapsel og ledbånd.
Den nederste række består af:

• Os scaphoïdeum
• Os lunatum
• Os triquetrum
• Os pisiforme

Den øverste række består af:

• Os trapezium
• Os trapezoïdeum
• Os capitatum
• Os hamatum

Mellem de enkelte håndrodsknogler er der kun lidt bevægelse mulig. Samlet set sørger de dog for fuld bevægelighed i hånd og håndled. Fordi der, med undtagelse af os pisiforme, ikke hæfter muskler direkte på knoglerne, bevæger de sig egentlig kun, når resten af hånden eller håndleddet bevæger sig.

Mellemhåndsknoglerne støder op til den øverste række håndrodsknogler. Der er fem i alt, for hver finger één. De angives med romertal, hvor tommelfingeren er I og lillefingeren V.

Fingrene ligger i forlængelse af mellemhåndsknoglerne. Tommelfingeren har to fingerknogler, de øvrige fingre har tre.

Kapsel og ledbånd

Alle håndens små knogler er forbundet via kapsel og ledbånd. Det er bindevævsstrukturer, som sørger for, at knoglerne bliver på deres plads. Derudover giver de styrke og stabilitet.

Disse strukturer krydser hinanden på kryds og tværs og har sensorer, som advarer ved for meget stræk og truende skade. Håndens og håndleddets muskler kan så spænde op for at forhindre skade på kapsel og ledbånd.

Der er to typer ledbånd, intrinsiske og ekstrinsiske ledbånd. Intrinsiske ledbånd er korte og stive og findes især mellem håndrodsknoglerne indbyrdes. Ekstrinsiske ledbånd er mere fleksible og væsentligt længere. De forbinder underarmens knogler med håndrodsknogler og mellemhåndsknogler.

Muskler

Også for muskler taler man om intrinsiske og ekstrinsiske muskler. Intrinsiske muskler er kortere muskler, som begynder og ender i hånden. Det er fx musklerne, der gør, at vi kan sprede og samle fingrene.

Ekstrinsiske muskler er betydeligt længere. De begynder i underarmen og løber så med lange sener over hånden, især til fingrene. Det er fx musklerne, der strækker og bøjer håndled og fingre.

Nerver

Nerver styrer musklerne og sørger for følesans i hånden. Der findes tre vigtige nerver i hånden: medianus, ulnaris og radialis. Hver nerve forsyner et bestemt område af hånden. Når één nerve giver problemer, kan det forårsage prikken, følelsesløshed eller udfald af muskler i en del af hånden.

Et vigtigt område i hånden er karpaltunnelen. Det er en slags rende, der dannes af håndrodsknoglerne. Henover ligger et stærkt ledbånd. Gennem tunnelen løber ni sener èn medianus-nerven. Når denne nerve kommer i klemme og giver gener, er der tale om karpaltunnelsyndrom.

Har du gener? Book da en tid hos en fysioterapeut.