Brækket albue

Albuen er leddet mellem overarm og underarm. Albueleddet gør det muligt at bøje, strække og dreje underarmen. Leddet består af tre knogler: overarmsknoglen og to underarmsknogler, spolebenet og albuebenet.

De to hyppigst forekommende brud i albuen ses i albuebenet og i spolebenet. Et brud i albuebenet (ulna på latin) opstår oftest ved olecranon. Det er det store, spidse knoglefremspring, som kan mærkes på albuespidsen. I medicinske termer kaldes dette brud derfor en olecranonfraktur.
Spolebenet (med den latinske betegnelse radius), brækker i de fleste tilfælde ved 'hovedet'. Deraf betegnelsen caput radii-fraktur.

Hvordan opstår en brækket albue?

En brækket albue er i de fleste tilfælde en direkte følge af et traume (ulykke). Et eksempel er et fald på albuen eller på den strakte hånd, eller et hårdt slag eller stød mod albuen. Især ved en olecranonfraktur er et fald næsten altid årsagen. Det skyldes, at dette knoglefremspring ligger lige under huden og derfor er sårbart for brud.

Omvendt ses en caput radii-fraktur oftere efter et direkte slag eller stød mod albuen. Tænk på trafikuheld og kontaktsport.

Kendetegn (symptomer) på en brækket albue

Det mest karakteristiske ved en brækket albue er pludselige og kraftige smerter omkring albuen. Et andet direkte resultat er, at det ikke længere er muligt at bevæge albuen. Området omkring bruddet kan hæve og ændre farve. Berøring af bruddet eller bevægelse af albuen giver mere smerte.

Ved en alvorlig ulykke kan knogledele være forskudte. Herved kan albuen se deformeret ud. Tryk på nerver eller blodkar kan få fingrene på siden med den brækkede albue til at prikke eller blive følelsesløse.

Hvordan stilles diagnosen brækket albue?

Ofte giver patientens historie og den fysiske undersøgelse allerede mistanke om et muligt brud i albuen. For at bekræfte dette vil der altid blive lavet supplerende undersøgelser. I de fleste tilfælde sker det ved at tage et røntgenbillede. På et røntgenbillede ses brudlinjen og bruddets placering tydeligt. Der kan også vælges at lave en CT-scanning eller ultralyd. Sådanne skanninger viser knoglefragmenterne med endnu større detaljegrad.

Behandling af en brækket albue

Behandlingen af en brækket albue afhænger af typen og sværhedsgraden af bruddet. Ofte er en operation nødvendig for at stabilisere bruddet. Det gælder især ved en olecranonfraktur. Under operationen fikseres bruddet ved hjælp af metalskruer og -plader. Herved kan knogledelene vokse sammen igen.

I gunstige tilfælde er operation ikke nødvendig. Bruddet kan da behandles med nogle ugers gips. I begge tilfælde må albuen ikke bevæges i mindst seks uger.

Efter denne periode på seks uger skal man hurtigst muligt begynde med øvelsesterapi. Fuld bøjning eller strækning af albuen er nemlig næsten ikke mulig. Øvelsesterapien har derfor til formål at mindske stivheden i albuen og gøre musklerne stærkere igen. Det er klogt at gøre dette under vejledning af en fysioterapeut. Behandlingsformer, som fysioterapeuten ud over øvelsesterapi kan anvende, er mobiliseringsteknikker, dry needling, massage og medical taping.