Knæskade

Knæskader er almindelige i fodbold. Ikke kun fordi det er en kontaktsport, men også fordi fodbold kræver hurtige bevægelser af spillerne. Vi gennemgår de mest almindelige fodboldskader på knæet og giver råd om, hvad du bedst kan gøre ved din knæskade.

Vi skelner mellem akutte og ikke-akutte knæskader. Akutte skader opstår på én gang under træning eller kamp. Der er så et tydeligt skadestidspunkt. Er det ikke tilfældet, er skaden muligvis opstået over en længere periode. Dette kalder vi en ikke-akut knæskade.

Akutte knæskader

Især akutte knæskader er frygtede hos fodboldspillere. Dette kan nemlig føre til, at man ikke kan spille fodbold i lang tid. Ofte opstår en akut knæskade uden at der er direkte kontakt med en modstander. Et knæ fordrejes så, for eksempel under et fraløb fra en modstander eller under en landing, hvor spilleren 'går gennem knæet'.

Efter en akut knæskade er det ofte ikke muligt at spille videre. Hvis der er tale om direkte væske i knæet, manglende evne til at belaste eller at have følt noget springe, er rådet at stoppe straks.

Kvæstelse
Hvis dit knæ bliver ramt af en modstander, opstår der næsten altid i større eller mindre grad en kvæstelse. Dette bliver nogle gange synligt på huden i form af et blåt mærke. En kvæstelse går som regel over af sig selv.

Korsbåndsskade
Den mest kendte akutte knæskade i fodbold er en overrivning af forreste korsbånd. Det forreste korsbånd er et bånd midt i knæleddet. Det sørger sammen med bagerste korsbånd for stabilitet i knæet. Forreste korsbåndsrupturer (overrivninger) bliver ofte opereret. Rehabiliteringen efter en forreste korsbåndsruptur er lang og varer mellem ni og tolv måneder. Rehabilitering af en forreste korsbåndsruptur uden operation varer også flere måneder til et år. Dette er meget afhængigt af mange faktorer.

Meniskskade
I knæet mødes skinnebens- og lårbensknoglen. Mellem knoglerne sidder to skiver. Skiven på indersiden af knæet er den indre menisk. Den på ydersiden er den ydre menisk. Ved en meniskskade beskadiges den indre og/eller den ydre menisk. Dette kan blandt andet forårsage smerter i knæet ved drejebevægelser.

Skade på sidebånd
På indersiden og ydersiden af knæet sidder sidebåndene. Sidebåndene giver ligesom korsbåndene stabilitet i knæet. Smerter på indersiden af knæet kan tyde på en skade på indre sidebånd. Smerter på ydersiden af knæet kan stamme fra ydre sidebånd.

Unhappy triad
I nogle tilfælde kan en kombination af forreste korsbånd, indre menisk og indre sidebånd beskadiges. Den såkaldte unhappy triad.

Ikke-akutte knæskader

Knæskader i fodbold kan også opstå uden et tydeligt skadestidspunkt. Dette som følge af overbelastning eller manglende korrekt heling efter en tidligere knæskade.

Gener omkring knæskallen
Det patellofemorale smertesyndrom er et eksempel på en ikke-akut skade, der giver gener omkring eller under knæskallen (patella). Dette er en skade, der især forekommer hos yngre fodboldspillere. Bevægeligheden af knæskallen spiller en vigtig rolle her. Børn i vækst kan få gener af dette. Bevægeligheden af knæskallen bestemmes nemlig i høj grad af de muskler, der hæfter på knæskallen. På grund af vækst og meget sport kan der opstå en ubalance i disse muskler. Knæskallen kan så ikke bevæge sig godt nok længere, og det fører til smerter.

Gener omkring knæsenen
Smerter lige under knæskallen i nærheden af knæsenen kan have forskellige årsager. Ved et springerknæ er knæsenen påvirket. Hvis smerten sidder på knoglenoppen lige under knæsenen, kan det tyde på Osgood-Schlatter. Dette ses hovedsageligt i vækstperioden.

Menisksymptomer
Gener fra indre og ydre menisk kan også opstå gradvist. Nogle gange skyldes det, at meniskernes kvalitet falder, når vi bliver ældre, eller fordi knæet belastes forkert i længere tid. I dette tilfælde taler vi om degenerativ meniskskade.

Behandling af ankelskader

Behandlingen af knæskader afhænger af typen af skade. Andre vigtige aspekter for behandlingen er skadesmekanismen og smertens placering. En fysioterapeut kan hjælpe dig med dette. I mange tilfælde er det nødvendigt at følge et træningsprogram efter skaden. Herved bliver knæet stærkt igen, og risikoen for at blive skadet på ny bliver mindre.

Lav selvtesten

Har du knægener? Lav da selvtesten og find ud af, hvad årsagen til dine knægener kan være.