Inkontinens

Inkontinens er ufrivilligt tab af urin eller afføring. Både kvinder og mænd kan være ramt. Årsagerne til inkontinens kan være meget forskellige. Årsagen afgør, hvilken behandling der er bedst. Inkontinensproblemer kan være midlertidige eller vedvarende.

Typer inkontinens

Der findes to typer inkontinens. Det er urininkontinens og afføringsinkontinens.

Urininkontinens
Urininkontinens er ufrivilligt tab af urin. Urinlækage forekommer i flere forskellige former:

• Stressinkontinens. Tab af små mængder urin under hoste, nysen, tung anstrengelse, tunge løft eller hop.
• Urge-inkontinens. Pludselig trang til at tisse. Denne kan ikke undertrykkes.
• Overløbsinkontinens. Når blæren så at sige løber over. Så opstår der drypvis urinlækage.
• Refleksinkontinens. Dette skyldes oftest en neurologisk lidelse. Muskelkontrollen er ikke længere god.
• Graviditetsinkontinens. Under eller efter graviditet kan inkontinens forekomme. Dette opstår pga. tryk fra livmoderen eller hormonelle ændringer.

Afføringsinkontinens
Afføringsinkontinens er ufrivilligt tab af afføring.

Årsager til inkontinens

Tab af urin eller afføring opstår, fordi lukningen af blære, lukkemuskel eller bækkenbundsmuskler ikke fungerer korrekt. Når der er trang til at tisse eller komme af med afføring, øges trykket på blæren eller lukkemusklen. Musklerne giver modtryk for at holde urin eller afføring inde. Hvis disse muskler ikke kan give tilstrækkeligt modtryk, opstår inkontinens.

Årsager til, at lukkemekanismen ikke fungerer korrekt, er:

• Aldringsproces. På grund af hormonelle ændringer kan lukkemusklerne blive svagere.
• Fødsel. Efter en fødsel kan bækkenbundsmusklerne være svækkede. De kan ikke længere give tilstrækkeligt tryk.
• Overvægt. Der opstår øget tryk på blæren og de omkringliggende muskler.
• Gynækologiske operationer. Ved operation i bækkenområdet kan musklerne blive påvirket.
• Manglende fysisk aktivitet. Som alle muskler skal musklerne omkring bækkenet også trænes.
• Medfødt misdannelse.
• Prostataproblemer. Hos mænd opstår inkontinens som regel pga. problemer med prostata.
• Neurologiske lidelser. På grund af beskadigelse af de nerver, der styrer lukkemekanismen. For eksempel rygmarvsskade, MS (multipel sklerose) eller en blodprop i hjernen.
• Psykiske problemer.
• Kræft.
• Problemer med blæren.

Behandling ved inkontinens

I mange tilfælde er det muligt at komme af med inkontinens eller at håndtere den bedre. Der findes mange forskellige behandlinger:

• Træning af bækken(bunds)musklerne. En bækkenfysioterapeut kan hjælpe med dette.
• Træning af blæren. Når årsagen skyldes problemer i blæren, kan den trænes. En inkontinenssygeplejerske kan hjælpe.
• Medicin. Der findes især medicin til urge- eller overløbsinkontinens.
• Operation. I nogle tilfælde er en operation nyttig. Især ved afføringsinkontinens. Her genoprettes lukkemusklen.
• Inkontinensmaterialer (hjælpemidler). Når inkontinens ikke kan behandles fuldt ud, findes der hjælpemidler til at opsamle urin eller afføring. Især ved neurologiske problemer eller som følge af aldring.
• Sund livsstil. En sund livsstil kan også mindske problemerne.

Bækkenfysioterapi ved inkontinens

Bækkenfysioterapi anbefales ofte ved inkontinensproblemer. Som nævnt er dårligt fungerende bækkenbundsmuskler problemet. Ved bækkenfysioterapi kan disse muskler trænes igen. Det giver ofte gode resultater. 

Kun ved inkontinensproblemer ved Alzheimers har bækkenfysioterapi ingen effekt. Denne gruppe kan ikke bevidst træne bækkenmusklerne. Dette gælder også for nogle neurologiske lidelser.

Find her en god bækkenfysioterapeut i nærheden.

Bækkenfysioterapeuten drøfter generne og spørger til vaner omkring vandladning og afføring. Ud over samtalen udfører bækkenfysioterapeuten en fysisk undersøgelse. Denne er specielt uddannet til at udføre en indvendig undersøgelse. Mange bækkenbundsmuskler kan kun vurderes ordentligt indvendigt. På denne måde kan blæren også undersøges, for eksempel ved en overaktiv blære. 

Ofte undersøges musklerne indvendigt med et lille apparat. Dette apparat kan måle muskelspændingen. På denne måde afgøres det, om der er for meget eller for lidt spænding i bækkenbundsmusklerne. Den indvendige undersøgelse udføres kun efter udtrykkeligt samtykke. Flere og flere bækkenfysioterapeuter laver også ultralyd for at se på musklerne i bækkenbunden og blæren.

En bækkenfysioterapeut giver råd om holdning, belastning, toiletvaner samt spise- og drikkevaner. Åndedræts- og afspændingsøvelser er også en vigtig del af behandlingen. Bækkenbundsmusklerne kan bevidst spændes og afspændes. Dette skal dog læres. Det kan gøres ved:

• Øvelsesterapi. Dette er øvelser rettet mod bækkenbundsmusklerne samt holdnings- og afspændingsøvelser.
• At synliggøre musklens spænding og afspænding med ultralyd.
• Øvelsesterapi med myofeedback (indvendigt udstyr til måling af spænding).
• Elektrostimulation. Myofeedback-apparatet kan også give elektrostimulation. Det er små stimuleringer, så man kan føle, hvor musklerne sidder. Elektrostimulation kan også virke godt til smertelindring og ved en overaktiv blære.

Hvad kan du selv gøre ved inkontinens?

En sund livsstil hjælper i behandlingen af inkontinens:

• Drik tilstrækkeligt. Ofte drikker man mindre for også at lave mindre urin. Men dette virker mod hensigten. Koncentreret urin giver flere stimuli.
• Vær forsigtig med alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke. Disse drikke irriterer blæren, så trangen bliver større.
• Stop med at ryge. Rygere hoster mere, hvilket øger trykket på bækkenbunden meget.
• Bliv ved eller begynd at dyrke motion. Ofte er der angst for at motionere på grund af ufrivillig urinlækage. Men motion hjælper netop med at forebygge gener. Med god blodgennemstrømning og muskelaktivering kan inkontinens mindskes. Kun sportsgrene med meget hop bør undgås.
• Forebyg overvægt. Overvægt øger trykket på blæren og bækkenbunden.
• Sid afslappet på toilettet, og undgå at presse.

Der findes også næringsstoffer, der kan irritere eller netop støtte blæren. En diætist eller ernæringsekspert kan hjælpe med at tilpasse kosten hertil.