Svævende ribben-syndrom

Ved svævende ribben-syndrom opstår der smerter ved de nederste ribben i brystkassen. Disse ribben kaldes 'svævende ribben', fordi de på forsiden af kroppen ikke er forbundet med brystbenet. Svævende ribben giver normalt ikke anledning til gener. Gør de det, taler vi om 'svævende ribben-syndrom'.

Anatomi af de svævende ribben

Menneskekroppen har 24 ribben, 12 på hver side. Nogle mennesker har en medfødt variation, så de har et par ribben mere eller færre. Det fører heldigvis langt fra altid til fysiske gener.

På bagsiden af kroppen er alle ribben forbundet til en ryghvirvel. Ribbenene løber i en bue fremad; på grund af formen kaldes dette også brystkassen. Foran har kun de første 10 ribben en brusksforbindelse med brystbenet. Det betyder, at det 11. og 12. ribben ikke er fastgjort foran; de svæver altså.

Anledning til smertefulde svævende ribben

Alle har svævende ribben. De bliver som regel først smertefulde i kombination med andre fysiske gener.

En hyppig årsag til smertefulde svævende ribben er en skoliose. Det er en sidekrumning af rygsøjlen. Afstanden mellem de nederste ribben og bækkenet mindskes herved. En konsekvens af denne krumning kan være, at spidsen af det svævende ribben rammer bækkenet, hvilket fører til irritation og smerte.

En anden mulig årsag er knogleskørhed (osteoporose). Ryghvirvlerne svækkes herved og synker en smule sammen. Også herved bliver pladsen mellem de nederste (svævende) ribben og bækkenet mindre.

En tredje mulig anledning til det svævende rib-syndrom er en (langvarig) forkert kropsholdning.

Kendetegnende smerter ved svævende rib-syndrom

Ved svævende rib-syndrom udløses smerterne som regel af aktiviteter som længerevarende siddende, stående, gående og ved rotation af overkroppen. Men også ved specifikke bevægelser, hvor brystkassen strækkes eller spændes, f.eks. ved hoste eller dyb vejrtrækning. Smerten kan mærkes på één eller begge sider af kroppen. I begge tilfælde mærkes smerten ofte i højde med bækkenkammen.

Vigtigheden af en korrekt diagnose

Det er vigtigt, at der ved sådanne gener stilles den korrekte diagnose. Tilstande, der skal udelukkes, er nyresten, galdesten samt mave- eller tarmproblemer.

Supplerende undersøgelser med en MR-scanning eller et röntgenfoto kan synliggøre afstanden mellem ribbenene og bækkenet og rygsøjlens stilling. Også eventuelle skader kan påvises med disse undersøgelser. Der kan eventuelt henvises til en lungelæge eller en intern mediciner.

Behandling og prognose ved svævende rib-syndrom

I praksis har svævende rib-syndrom sjældent store langtidskonsekvenser. På baggrund af symptomerne kan fysioterapeuten udarbejde en behandlingsplan for at adressere årsag/årsagerne til svævende rib-syndrom. Tænk her f.eks. på at lære en korrekt kropsholdning ved hjælp af øvelsesterapi.