Diskopati

En diskopati er en lidelse i discus intervertebralis (mellemvirvelskiven). Direkte oversat betyder det ‘sygdom’ (pati) i ‘mellemvirvelskiven’. Som følge af slid opstår der små revner i fibrene i mellemvirvelskiven, og det giver smerter. Ved en større rift kan indholdet af mellemvirvelskiven bule ud. I så fald er der tale om en diskusprolaps.

Hvad er en mellemvirvelskive?

Som navnet antyder, ligger mellemvirvelskiver mellem hvirvlerne. Her sørger de for stødabsorbering under bevægelse og forhindrer, at hvirvlerne rører hinanden.

En mellemvirvelskive er opbygget af to dele, en yderrand og en blød kerne. Yderranden, et brusk­lag der også kaldes annulus fibrosus, sørger for, at kræfter fordeles ligeligt over hele skiven. 

Derudover er yderranden vigtig for at holde den bløde kerne inde. Den bløde kerne er nucleus pulposus. Denne består af en geléagtig masse og er vigtig som støddæmper under for eksempel gang.

Hvad forårsager en forandring i mellemvirvelskiven?

En diskopati er næsten altid en følge af aldring. Denne proces af degeneration gør yderranden mindre elastisk og kan endda få den til at revne. Et tegn på aldring i den bløde kerne er, at den udtørrer. En revne i yderranden kan føre til en prolaps (udposning) af mellemvirvelskiven. Her træder den bløde kerne ud af mellemvirvelskiven, hvorefter den hærder.

En diskopati kan være såkaldt asymptomatisk, det betyder ‘uden symptomer’. Er der smerter til stede? Så skyldes de en nerveirritation. Denne opstår ved kompression (tryk) fra mellemvirvelskiven på nærliggende nerverødder.

Hvad er symptomerne på en diskopati?

Genkendelige gener er skarp lokal smerte og en mulig forværring af smerterne ved bøjning og/eller strækning af rygsøjlen. Også statisk belastning som langvarigt at sidde og stå eller dynamisk belastning som at gå kan fremprovokere generne.

Stivhed og en følelse af instabilitet i lænden ses ofte ved diskopati. Ved en prolaps af mellemvirvelskiven kan der desuden opleves specifikke symptomer - såsom udstrålende smerter, snurren/prikken og muskelsvaghed.

Hvordan stilles diagnosen ‘diskopati’?

Ofte viser patientens historie og den fysiske undersøgelse, at der er tale om et problem med mellemvirvelskiven. Supplerende undersøgelser er derfor ikke altid nødvendige. Er generne alvorlige eller forsvinder de ikke? Så kan billeddiagnostik være nødvendig. Dette sker som regel med et röntgenfoto. Herpå ses afstanden mellem hvirvlerne tydeligt. Hvis afstanden er blevet mindre, er der noget i vejen med mellemvirvelskiverne. 

Skulle der efterfølgende fortsat være tvivl, eller er der mistanke om mere alvorlige gener, kan der suppleres med en MR-scanning.

Hvordan behandles en diskopati?

Ved diskopati vil man fortrinsvis vælge en konservativ behandlingsmetode. Det indebærer at dosere belastningen og fysioterapi. Fysioterapeuten kan vejlede og rådgive i holdning og bevægelser, give øvelser for at træne bevægelighed og muskelstyrke eller udføre behandlinger, der lindrer smerter. Ved øvelsesterapi vil der i særdeleshed være fokus på gradvist at opbygge muskelstyrken i specifikke kernemuskler.

Når konservativ behandling ikke giver tilstrækkeligt resultat, eller ved forværring af generne, kan der vælges et operativt indgreb. Ved prolaps sker dette ved en diskusprolapsoperation.