Højt blodtryk

Højt blodtryk kaldes i sundhedsvæsenet også 'hypertension'. 1 ud af 4 mennesker har det. Ofte opdager man først sent, at man har højt blodtryk. Højt blodtryk er ikke godt for helbredet.

Hvad er blodtrykket?

Trykket på blodkarrene er blodtrykket. Hjertet pumper blod med kraft ud i pulsårerne. Denne kraft bestemmer sammen med blodkarrenes elasticitet blodtrykkets højde. Dette er overtrykket. Mellem to hjerteslag er der en hvilefase. Der er så mindre tryk på blodkarrene. Dette er undertrykket.

Der er tale om forhøjet blodtryk, når blodtrykket (vedvarende) ligger over bestemte værdier. Du har forhøjet blodtryk ved følgende værdier:

• Et overtryk på 140 mmHG* eller højere. Hos personer over 65 er et overtryk op til 150-160 mmHG ofte stadig acceptabelt og/eller
• Et undertryk på 90 mmHG eller højere

*mmHG er millimeter kviksølv.

En midlertidig stigning i blodtrykket ved anstrengelse er ikke alvorlig. Så længe det bagefter falder igen i hvile.

Er blodtrykket konstant højt, står blodkarrene hele tiden under øget spænding. Det kan føre til beskadigelse af karrene. Der kan også opstå skade på hjerte og nyrer. Forhøjet blodtryk nævnes derfor også som den største risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme.

Hvad er risikofaktorerne for forhøjet blodtryk?

Årsagen til forhøjet blodtryk er ofte ukendt. I nogle familier forekommer det hyppigere end i andre. Arv spiller altså en rolle. Alder er en vigtig risikofaktor. I takt med at alderen stiger, bliver blodkarrene stivere, hvilket øger trykket i karrene. Derudover er der flere andre risikofaktorer såsom:

• Rygning.
• For lidt bevægelse.
• Usund kost.
• For meget salt i maden.
• Overvægt.
• Langvarig stress.
• Depression.

Forhøjet blodtryk fastslås af en læge. Ved at tackle ovenstående risikofaktorer er medicin ikke altid nødvendig. Forbliver blodtrykket højt trods en sund livsstil? Så vil lægen ordinere blodtrykssænkende medicin.

Hvad kan du gøre med kosten ved forhøjet blodtryk?

Tips ved forhøjet blodtryk

• Reducer mængden af salt, du spiser.
  Salt er én af de største risikofaktorer for forhøjet blodtryk. I dag indeholder mange pakker, poser og færdigretter i supermarkedet meget salt. Prøv at lave så meget frisk mad som muligt for at sænke saltindtaget.
• Spis flere fødevarer med kalium og magnesium.
  Kalium modvirker effekten af natrium (som findes i salt). Derudover medfører kalium og magnesium udvidelse af blodkarrene. Det mindsker trykket på blodkarrene. Kalium findes i al grønt og frugt. Magnesium findes primært i bananer og grønne bladgrøntsager. Hvis du har forhøjet blodtryk eller vil forebygge det, så spis dagligt 300 gram grønt og 200 gram frugt.
• Spis flere fibre.
  Fibre sænker blodtrykket. De fleste mennesker spiser for få fibre. Fibre findes i grøntsager, frugt, nødder, frø og fuldkornsprodukter.
• Spis de rigtige fedtstoffer.
  At spise de rigtige fedtstoffer mindsker risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. De gode fedtstoffer findes i fed fisk som laks eller makrel. Men også i nødder, frø, olivenolie og avocado.
• Spis tilstrækkeligt mejeri.
  Især fermenterede mejeriprodukter som yoghurt, kærnemælk og kefir. Vitamin K2 i disse produkter hjælper med at holde blodkarrene 'rene'.
• Drik mindre alkohol.
  Det siges ofte, at især rødvin er godt for hjerte og blodkar. Men det er ikke tilfældet. Især i de mængder, der ofte drikkes, øger alkohol faktisk blodtrykket.
• Drik mere grøn te.
  Grøn te har en blodtrykssænkende virkning. Det gælder allerede ved tre kopper om dagen.
• Drik mere vand.
  Vand er i mange tilfælde den bedste og billigste medicin. Drik tilstrækkeligt vand. Kroppen og også vores blod består for størstedelen af vand.

Hvad kan du ellers gøre for at sænke blodtrykket?

Ud over kosten er der andre ting, der kan sænke dit blodtryk:

• Reducér overvægt.
  Overvægt giver mere tryk på blodkarrene.
• Bevæg dig mere.
  Bevægelse forbedrer blodgennemstrømningen. Det holder blodkarrene sunde og smidige. Bevæg dig dagligt 30 minutter eller mere i ét stræk. Så hver dag at gå op ad trappen et par gange er godt, men har ikke den effekt, som 30 minutters sammenhængende bevægelse har.
• Slap oftere af.
  Stress er en stor årsag til forhøjet blodtryk. Stress gør, at visse hormoner altid er forhøjede. Denne forhøjelse gør, at nervesystemet altid er overaktivt. Dit nervesystem har direkte indflydelse på blodkarrenes og organernes funktion. Derved opstår et forhøjet blodtryk.

Bed en specialist om hjælp

Hos egen læge kan du få målt dit blodtryk. Men også i fitnesscentre har de ofte en blodtryksmåler. Det er vigtigt at vide, hvordan det står til med dit blodtryk, så du - om nødvendigt - kan tage forholdsregler. Men også her gælder, at forebyggelse er bedre end helbredelse.