Hulfødder

En hulfod, i medicinske termer kaldet pes cavus, er en afvigende fodstilling, hvor fodbuen og vristen er opadbøjede. Herved ses en forstørret hulhed under foden. Hulfødder forekommer ofte sammen med tåstillingsfejl, for eksempel hammertæer eller klo-tæer.

Årsag til hulfødder

I de fleste tilfælde skyldes hulfødder en underliggende neurologisk sygdom som f.eks. en hjernelammelse (cerebral parese). Her gælder som tommelfingerregel, at alvoren af hulfoden svarer til udviklingen af den neurologiske sygdom. Hvis denne forværres, tiltager alvoren af hulfoden som regel.

En anden mulig årsag til hulfødder er en medfødt foddeformitet. Det er således genetisk betinget. Desuden kan hulfødder være forårsaget af et afvigende gangmønster hos børn. Hvis børn (ubevidst) kun går på tæerne, kan foden forme sig derefter.

Symptomer på hulfødder

Det mest karakteristiske ved hulfødder er den afvigende fodstilling, hvor fodbuen er opadbøjet. En afvigende tåstilling, oftest en opadbøjet, krummet stilling, ses ofte sammen med hulfødder.

Langvarige eller ubehandlede hulfødder kan føre til andre fodproblemer som hælspore, betændelse i fodens bue (fasciitis plantaris) eller irritation af underbensmusklerne og achillessenen.

Andre symptomer, der ofte ses hos personer med hulfod, er muskelsmerter og kramper i underbenet. Dette på grund af den afvigende belastning af foden. Også en nedsat ankelstabilitet er et hyppigt problem. Det medfører en øget risiko for en ankelforstuvning.

Diagnose af hulfødder

Næsten altid kan diagnosen stilles ud fra patientens historie og den kliniske undersøgelse. Denne undersøgelse kan udvides med nogle specifikke tests. Nogle gange kan et röntgenfoto hjælpe med at bestemme alvoren af hulfoden. For at udelukke underliggende neurologiske sygdomme kan der foretages en MR-scanning af rygmarvskanalen.

Behandling af hulfødder

Behandlingen af hulfødder afhænger af årsagen og alvoren af generne. Ved en neurologisk årsag er det vigtigt, at foden støttes af indlægssåler eller tilpassede sko. Det er desuden vigtigt at have fokus på gangmønstret. Fysioterapeuten kan vejlede i at forbedre gangteknikken.

Andre behandlingsmetoder retter sig mod at reducere generne. Også her kan fysioterapeuten støtte. Med teknikker som for eksempel øvelsesterapi, taping, shockwave og udspændingsøvelser er behandlingen blandt andet rettet mod at reducere smerter og spænding på fodens bue.