Platfødder

Hos personer med platfødder, også omtalt som 'nedfaldet fodsvang', er den inderste del af fodens bue på begge fødder sunket ned. I alvorlige tilfælde er buerne så nedsunkne, at de endda rører jorden; deraf betegnelsen platfødder (pes planus).

Hvordan opstår platfødder?

I de fleste tilfælde er årsagen til platfødder medfødt og dermed genetisk betinget. Når en eller begge forældre er født med platfødder, kan de overføre det til deres børn. 

Ved ikke-medfødte platfødder er der ofte tale om en underliggende sygdom som slidgigt (artrose), reumatoid artrit eller en lokal fod- eller ankelskade. Platfødder kan også være forårsaget af en nerve- eller muskelsygdom, f.eks. efter en hjerneblødning.

Gravide og personer med overvægt eller diabetes har øget risiko for at udvikle platfødder. Også ældre har større risiko. Med alderen svækkes mange muskler og sener, herunder den såkaldte tibialis-muskel. Dette er en vigtig støtte for fodens bue.

Hvad er symptomerne på platfødder?

Det karakteristiske ved platfødder er den nedsunkne fodsvang; herved ruller foden ved ståen og gang indad. Dette kaldes også overpronation af foden og kan ved længere tids ståen eller gang give smerter og træthed i fødderne. Langvarige, ubehandlede platfødder kan på grund af den ændrede fodstilling også give gener i ankel, knæ, hofte og endda lænd.

Hvordan stilles diagnosen platfødder?

Hos 'normale' fødder er afstanden fra jorden til indersiden af hver fodbue omkring 1,3 centimeter. Ved platfødder er denne afstand mindre.

Platfødder er lette at konstatere ved en klinisk undersøgelse, eventuelt suppleret med specifikke tests. Her kigges der også på huden. Tilstedeværelsen af ligtorne eller fortykkelser og misfarvninger af huden kan give mere information om den ændrede stilling eller brug af fødderne.

Om nødvendigt tages et röntgenfoto af fødderne. Det kan hjælpe med at visualisere anatomiske afvigelser, som muligvis er en årsag til udviklingen af platfødder.

Hvad er behandlingen af platfødder?

Afhængigt af årsagen til platfødder er der flere behandlingsformer mulige. Ved en strukturel årsag, som en medfødt foddeformitet eller en nerve- eller muskelsygdom, kan det være nødvendigt at støtte den nedsunkne fodsvang med indlægssåler. Disse kan tilpasses af en fodterapeut. 

Andre behandlingsformer retter sig mod at reducere smerter og spænding på fodens bue. Vægttab i tilfælde af overvægt er her et godt første skridt. Fysioterapeuten kan yde fremragende vejledning med terapiformer som mobiliseringsteknikker, taping og former for øvelsesterapi.