- Kropslige gener
- Lændesmerter
Lændesmerter
Lændesmerter
Lændesmerter eller lændebesvær er en samlebetegnelse for alle gener nederst i ryggen. Disse gener giver smerter i lænden og ubehag under daglige aktiviteter. Omkring 75% af voksne har på et tidspunkt rygbesvær. Det kan være i en kort periode, men lænden kan også give langvarige gener.
Typer af lændesmerter
Lændesmerter inddeles i specifikke lændesmerter og uspecifikke lændesmerter. Ved specifikke rygsmerter er årsagen til generne kendt. Ved uspecifikke lændesmerter er der ingen tydelig årsag. Omkring 90% af lændesmerter er uspecifikke.
Specifikke lændesmerter
10% af ryggenerne skyldes specifikke rygsmerter. Disse rygsmerter har en klar årsag. Der findes to forskellige typer specifikke lændesmerter:
- Rygsmerter med nerveafklemning (lumbosakralt radikulært syndrom)
Her er der rygsmerter med udstrålende smerter. Udstrålingen skyldes en klemt nerve. Det mest kendte eksempel er en diskusprolaps. - Rygsmerter, der er forårsaget af en sygdom eller tilstand i lænden.
Eksempler:
- Knoglebrud.
- Osteoporose.
- Tumor.
- Bechterews sygdom.
- Infektion.
- Spinalstenose.
Uspecifikke lændesmerter
Ved uspecifikke lændesmerter er der rygsmerter uden tydelig årsag. De kan stråle til bækken, balder og lår. Smerten forværres af bestemte bevægelser, stillinger eller aktiviteter. Smerten kan være periodisk eller konstant og kan også tiltage i løbet af dagen.
Tre faser af lændesmerter
Lændesmerter deles ind i tre faser. Inddelingen sker efter varigheden af symptomerne.
- Akutte lændesmerter (op til seks uger).
- Subakutte lændesmerter (seks til 12 uger).
- Kroniske lændesmerter (længere end 12 uger).
Lændesmerter går normalt over af sig selv i de første seks uger. Kroppen heler da selv. Det er vigtigt at blive ved med at bevæge sig. Behandling fremskynder som regel ikke bedringen. Frygt eller meget kraftige smerter kan hæmme bedringen. I så fald kan behandling i de første seks uger være meningsfuld. Dette kan være med smertestillende og fysioterapi.
Behandling af lændesmerter
Behandlingen er ofte den samme for både specifikke og uspecifikke lændesmerter. Løsningen ligger i at bevæge sig korrekt (og blive ved med at bevæge sig). En stor del af behandlingen vil derfor bestå af øvelser.
For at kunne bevæge sig godt kan der eventuelt anvendes massage, mobiliseringer eller manuel terapi. Disse behandlinger har til formål at reducere smerte og øge bevægeligheden. De giver lindring, men ofte kun midlertidigt, hvis man efterfølgende ikke bevæger sig på den rigtige måde.
Også specifikke lændesmerter behandles ved at bevæge sig korrekt, selv om der f.eks. er tale om en diskusprolaps eller et brud i ryggen. Ved at holde ryggen så stærk som muligt bedres symptomerne. Det tager dog længere end seks uger, og det er klogt at få råd hos en fysioterapeut.
En operation udføres, når almindelig behandling ikke virker, eller når symptomer opstår på grund af nerveudfald eller et brud, som ikke længere kan hele. Heldigvis er dette sjældent.
En fysioterapeut vejleder mennesker med lændesmerter og ved også, hvornår bevægelse bør frarådes. Akutte, subakutte og kroniske rygsmerter behandles på samme måde. Den store forskel er, at jo længere generne har været til stede, desto længere varer bedringen.
Smerter i lænden
Det er videnskabeligt bevist, at rygsmerter i sig selv ikke siger noget om årsagen. En hensigtsmæssig håndtering af generne og at holde kroppen så stærk som muligt mindsker smerten, så længe man bevæger sig på den rigtige måde. At undgå smerte ved at bevæge sig mindre er en normal reaktion, men i mange tilfælde virker det modsat. Med andre ord: Ved at bevæge sig mindre får man ofte blot flere lændesmerter.
Lav selvtjekket for lændesmerter for at kontrollere dine gener. Vil du gerne have hjælp, rådgivning, eller har du et spørgsmål om lændesmerter? Book da en tid hos en fysioterapeut i nærheden.
Relaterede emner
- Astma
- Bronkitis
- Diskopati
- Diskusprolaps
- Duebryst
- Forstuvet ankel
- Fraktur
- Hekseskud
- Hoftedysplasi
- Hoste slim op
- Hulfødder
- Hypermobilitet
- Hælspore
- Højt blodtryk
- Impingement-syndrom
- Inflammation
- Inkontinens
- Iskias
- KOL
- Knakker i leddene
- Knoglebrud
- Lungebetændelse
- Lungeemfysem
- Lyskesmerter
- Lændesmerter
- Muskelforstrækning
- Muskelgigt
- Muskelkontusion
- Muskelkrampe
- Muskelsmerter
- Nakkeprolaps
- Overbelastning
- Overrevet ankelbånd
- Platfødder
- Refereret smerte
- Rygsmerter
- Sarkopeni
- Scapula alata
- Senebetændelse
- Slidt hofte
- Slidt knæ
- Slimsækbetændelse
- Smerter i mellemgulvet
- Spondylose
- Svævende ribben-syndrom
- Tendinopati
- Tractus iliotibialis friktionssyndrom
- Tragtbryst
- Tremor
- Træthed
- Typer knoglebrud
- Væske i anklen
- Væske i knæet
- Åndenød